Es ist nicht klar, wie groß die Rolle von Antibiotika https://antibiotika-wiki.de/ in den Wettbewerbsbeziehungen zwischen Mikroorganismen unter natürlichen Bedingungen ist. Zelman vaxman glaubte, dass diese Rolle minimal ist, Antibiotika werden nicht anders als in reinen Kulturen auf reichen Umgebungen gebildet. Anschließend wurde jedoch festgestellt, dass bei vielen Produzenten die Aktivität der antibiotikasynthese in Gegenwart anderer Arten oder spezifischer Produkte Ihres Stoffwechsels zunimmt.
Untitled document
25. APRIL 2005 VIDENSKAB OG PRAKSIS |
14. Mirzai H, TekinI, Alincak H. Perioperative use of corticosteroid and bupiva-
17. Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H et al. Preoperative dexamethasone improves
caine combination in lumbar disc surgery: a randomised controlled trail.
surgical outcome after laparoscopic cholecystectomy: a randomized double-
blind placebo-controlled trail. Ann Surg 2003;258:651-60.
15. Glasser RS, Knego RS, Delashaw JB et at. The perioperative use of cortico-
18. Cherian MN, Mathews MP, Chandy MJ. Local wound infiltration with bupiva-
steroids and bupivacaine in the management of lumbar disc disease. J Neu-
caine in lumbar laminectomy. Surg Neurol 1997;47:120-2.
19. Rawal N, Hylander J, Nydahl PA et al. Survey of postoperative analgesia fol-
16. Karst M, Kegel T, Lukas A et al. Effect of celecoxib and dexamethasone on
lowing ambulatory surgery. Acta Anaesthesiol Scand 1997;41:1017-22.
postoperative pain after lumbar disc surgery. Neurosurgery 2003;53:331-6.
Sociale forskelle i brug af sundhedsvæsenet i forbindelse med ulykker
ORIGINAL MEDDELELSE
ved ulykker, idet de skadestueregistrerede ulykker repræsen-
programkoordinator Birthe Frimodt-Møller
terer 92% af omkostningerne ved ulykker [2]. I forhold til ulykkesforebyggelsen er der dog et potentielt problem: om en
ulykke medfører skadestuekontakt kan afhænge af bl.a. ska-dens alvor, afstand til skadestue [3] og den tilskadekomnes
socioøkonomiske forhold [4]. Brug af sygehusdata kan derfor
Introduktion: Skader som følge af ulykker udgør hovedparten af
risikere at føre til forkerte prioriteringer i ulykkesforebyggel-
belastningen på skadestuerne. Registreringen af skadestuekontak-
sen. Følgelig er det vigtigt at analysere de faktorer, der påvir-
ter benyttes til at belyse ulykkesforekomsten. Derfor er det vigtigt
ker valget af behandlingssted i forbindelse med ulykker.
at analysere faktorer, der påvirker valget af behandlingssted i for-
Den eneste måde at opnå det fulde billede af valget af be-
handlingssted for skader efter ulykker på er en befolknings-
Materiale og metoder: Som led i sundheds- og sygelighedsunder-
undersøgelse. Formålet med nærværende studie var at be-
søgelsen 2000 ved Statens Institut for Folkesundhed blev 7.215
stemme kontaktfrekvensen til sundhedsvæsenet i forbindelse
personer på 16 år og derover spurgt, om de havde været udsat for
med ulykker, og at undersøge om ulykkestype, alder, køn og
en ulykke uden for arbejdstiden i det seneste år og ved bekræf-
sociodemografiske forhold har betydning for kontakten til
tende svar, hvor de fik behandlet skaderne.
sundhedsvæsenet i forbindelse med ulykker. Resultater: Af de 757, der havde været udsat for en ulykke, havde
53% haft kontakt med et sygehus. Ud over disse blev 18% be-
handlet af en praktiserende læge eller lægevagt, og yderligere
Materiale og metoder
6% havde fået anden behandling. 22% havde ingen behandling
Statens Institut for Folkesundhed har i 1987, 1991, 1994 og
fået. Der var en betydelig social gradient i kontaktmønsteret, idet
2000 gennemført sundheds- og sygelighedsundersøgelser i
arbejdsløse og lavere funktionærer relativt oftere end de øvrige
Danmark. Disse undersøgelser inkluderer forekomsten af
benyttede sygehuset. Lægekontakt var lige hyppig i alle social-
faktorer af betydning for helbredsstatus, sundhedsadfærd,
livsstil og brug af sundhedsydelser. Den seneste undersøgelse
Diskussion: Ulykker, der fører til skadestuekontakt, kan give et
blev gennemført i 2000, hvor stikprøven bestod af tilfældigt
skævt billede af ulykkesforekomsten, som der må tages højde for,
udvalgte danske statsborgere på 16 år og derover. Data var
når sygehusdata benyttes i prioriteringen af forebyggelsen.
indsamlet gennem tre runder i februar, maj og september. Spørgsmål om håndtering af ulykker var kun inkluderet i septemberrunden. Detaljerne vedrørende stikprøven er
Ulykker er en af de hyppigste årsager til kontakt med sund-
hedsvæsenet i Danmark, og på skadestuerne udgør ulykker
Respondenterne blev i interviewet spurgt, om de inden for
59% af årsagerne til skadestuekontakt [1]. Dette gør det muligt
de seneste 12 måneder uden for arbejdstiden havde være ud-
at foretage en systematisk ulykkesovervågning baseret på
sat for en ulykke, som medførte aktivitetsbegrænsning dagen
skadestuedata, hvilket er vigtigt for at kunne prioritere ulyk-
efter ulykken. I bekræftende fald blev de spurgt, om den sene-
kesforebyggelsen. Selv om kun ca. halvdelen af skaderne be-
ste ulykke var en hjemmeulykke, trafikulykke, sportsulykke
handles i sygehusvæsenet [2], giver skadestueregistrering dog
eller anden ulykke. Derpå blev de spurgt, om de i forbindelse
et godt grundlag for at vurdere behandlingsomkostningerne
med denne ulykke havde kontaktet skadestue, læge/lægevagt,
PRIL 2005 VIDENSKAB OG PRAKSIS |
basismaterialet for analysen. Af disse 757 havde 126 senest
Tabel 1. Resultater fra logistisk regression for sygehuskontakt versus ingen sygehuskontakt i forbindelse med ikkearbejdsrelaterede ulykker, som funk-
været udsat for en trafikulykke og 631 for en hjemme/fritids-
tion af alder, køn, ulykkestype og socioøkonomisk gruppe. Kun aldersgrup-
ulykke, heraf 225 for en hjemmeulykke, 249 for en sports-
ulykke og 157 for en anden eller uoplyst ulykkestype. Sygehuskontakt
I alt 403 (53%) havde haft sygehuskontakt (skadestue og/el-
232/215 odds-ratio
ler indlagt, eventuelt i kombination med skadebehandling an-
(95% konfidens-
detsteds) og er dermed blevet registreret i sundhedsvæsenet.
interval)
Ud over disse havde 138 (18%) kontaktet en praktiserende
læge eller lægevagt, men havde ikke haft nogen sygehuskon-
Funktionær I + II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00Funktionær III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,22 (1,70-6,09)
takt. Yderligere 49 (6%) fik behandling, men havde hverken
Faglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,15 (0,57-2,33)
haft kontakt med en læge eller et sygehus. Endelig fik 167
Ufaglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,06 (1,04-4,07)Selvstændige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,12 (0,54-2,31)
(22%) ingen behandling. Tabel 2 viser hyppigheden af valg af
Ikke i arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,48 (1,45-4,24)
de enkelte behandlingssteder for de enkelte ulykkestyper.
Kontaktmønsteret afhang af ulykkestype (χ2, p = 0,0022)
25-44 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,07 (0,70-1,62)
(Tabel 3). Sygehuskontakt var hyppigst ved trafikulykker
45-64 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00
(61%) og sjældnest ved sportsulykker (44%). Henholdsvis 19%,
KønMænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00
13% og 20% rapporterede alene om at have haft læge/vagtlæ-
Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,24 (0,83-1,86)
gekontakt ved hjemme-, trafik- og sportsulykker. Analyseret
hver for sig havde både alder, køn og socioøkonomisk gruppe
betydning for sygehuskontakten (Tabel 3). De, der hyppigst
hjemmeulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00sportsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,16 (0,70-1,92)
tog på sygehuset, var de ældre personer, kvinder, personer fra
anden ulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,75 (0,44-1,28)
funktionærgruppe III og arbejdsløse. Urbaniseringsgraden af
Trafikulykkea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,35 (0,74-2,43)
bopælskommunen, og om man var enlig, levede i parforhold,
a) Odds-ratio for sygehuskontakt ved trafikulykke versus hjemme/fritids-ulykke er 1,11 (0,65-1,88).
med eller uden børn havde til gengæld ingen betydning.
I den multivariate analyse, hvor kun aldersgruppen 25-64
år var inkluderet, var det kun den socioøkonomiske gruppe,
var blevet indlagt eller havde fået anden behandling (flere
der havde signifikant betydning for sygehuskontakt, igen med
svar var mulige). Dette spørgsmål blev ikke stillet i forbindelse
funktionærgruppe III, ufaglærte og arbejdsløse som dem med
de hyppigste sygehuskontakter (Tabel 1).
Den originale stikprøve bestod af 9.711 personer. Af disse
blev 7.215 interviewet, og 7.128 personer (73% af stikprøven)
Diskussion
Undersøgelsens resultater viser, at 53% af ulykkerne uden for
Besvarelserne blev opdelt efter køn og alder. I analyserne
arbejdstiden blandt voksne medførte kontakt til sygehusvæ-
for socioøkonomi blev kun personer på 25-64 år (inkl.) med-
senet. Den faktor, der havde størst betydning for sygehuskon-
taget for at undgå interaktion mellem alder og grupperne
takt i forbindelse med en ulykke, var den sociale baggrund,
»under uddannelse« og »pensionister«.
idet underordnede funktionærer, ufaglærte arbejdere og per-
SAS version 8.02 blev benyttet til den statistiske analyse.
soner uden for arbejdsmarkedet oftest havde sygehuskontakt.
Odds-ratioer og 95% konfidensintervaller for sygehuskontakt
Derimod havde køn og alder kun mindre eller ingen betyd-
versus ingen sygehuskontakt i den multivariate analyse (Tabel
ning. Det skal dog understreges, at skadestypen og dermed
1) blev bestemt med logistisk regression (PROC LOGISTIC)
alvorsgraden af skaden ikke indgår i undersøgelsen. Det kan
for de forskellige ulykkestyper, aldersgrupper, køn, socioøko-
derfor tænkes, at socialt dårligt stillede kommer mere alvorligt
nomiske grupper og familietyper med justering for de øvrige
til skade og derfor oftere henvender sig på skadestuen, end de
faktorer. Da de mindre amter af hensyn til de amtsvise opgø-
relser i andre dele af sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
Trafikulykker medførte oftere sygehuskontakt end andre
havde relativt større stikprøver end de øvrige amter, blev alle
ulykkestyper og sportsulykker sjældnere. Interessant nok for-
data tildelt en vægt, så disse amter blev repræsenteret i for-
svandt denne forskel, når der blev justeret for socialgruppe i
den multivariate analyse. Forskellen i kontaktmønsteret for de forskellige ulykkestyper ser derfor ud til primært at skyldes
Resultater
sociale forskelle i forekomsten af disse ulykkestyper. Det er
Ud af de 7.128 personer, der svarede på ulykkespørgsmålene,
desuden interessant, at der ingen signifikant forskel var i syge-
svarede 775, at de havde været udsat for en ulykke uden for
huskontakten mellem personer fra hovedstaden, bykommu-
arbejdstiden i det seneste år (11%). 757 (98%) af disse svarede
ner og øvrige kommuner. Det er tidligere fundet, at lang af-
på spørgsmålene om behandling af ulykkerne, og de udgør
stand til skadestuen reducerer brugen af denne [3], men afstan-
25. APRIL 2005 VIDENSKAB OG PRAKSIS | Tabel 2. Brug af behandlingssted for tilskadekomst ved de forskellige ulykkestyper. Bemærk at der kan være kombinationer af flere behandlingssteder. Skemaet er hierarkisk, dvs. »læge« omfatter dem, der er lægebehandlet, men ikke har været på skadestue eller har været indlagt. Skadestue Læge, vagtlæge Anden behandling Ingen behandling personer
Hjemme/fritidsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 631
hjemmeulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225
sportsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249
anden ulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157
Trafikulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Tabel 3. Kontakt med Antal Skadestue personer eller indlagt, % (CI) ikke skadestue, % (CI) lægekontakt, % (CI)
ikkearbejdsrelateredeulykker opdelt efter
Funktionær I + II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157
Funktionær III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Faglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ufaglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elever/studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150
Selvstændige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ikke i arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
Hjemme/fritidsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . 631
hjemmeulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225
sportsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249
anden ulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157
Trafikulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 757
16-24 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208
25-44 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268
45-64 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
65+ år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Mand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369
Kvinde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388
Hovedstad, forstæder . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Bykommune > 10.000 indbyggere . . . . . . 304
Øvrige kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265
Enlige uden børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282
Enlige med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Par uden børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261
Par med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
den til skadestue hænger ikke nødvendigvis sammen med
Jens Lauritsen [2, 3] fandt i Odenseområdet, at 40% af dem,
urbanisering, og andre kompenserende faktorer kan spille ind.
der var udsat for ulykker, tog på sygehuset i 1983, mens det i
De sociale forskelle i sygehuskontakt kan muligvis forklares
1992 var 36%. Disse tal omfatter alle ulykker uanset alvorsgrad,
ved, at de socialt dårligt stillede mangler kendskab til andre
også arbejdsulykker. I 1983 blev yderligere 38% behandlet af
behandlingsmuligheder og derfor benytter skadestuen unø-
en læge eller en speciallæge, og 19% fik anden eller ingen be-
digt. I en amerikansk undersøgelse har man fundet, at andelen
handling. Hvis man kun medtager skader, som medfører ak-
af unødvendige skadestuebesøg er højere for arbejdsløse og
tivitetsbegrænsning, blev sygehusenes andel 43% [3], hvilket
personer på medicaid-støtte (socialt dårligt stillede) [4], hvilket
ligger noget under de 53% i nærværende undersøgelse. Dette
indikerer, at den sociale skævhed i brugen af skadestuerne mu-
kan skyldes en lavere kontaktfrekvens på skadestuen i Odense
ligvis kunne modvirkes med information om behandling af
i forhold til i resten af landet, men undersøgelsesmaterialet
skader målrettet til socialt svage grupper, men det indikerer
har ikke statistisk styrke til at påvise en sådan forskel. En an-
også, at adgangen til skadestuerne er vigtig for disse grupper.
den forklaring kan ligge i udviklingen mod vagtlægecentre på
PRIL 2005 VIDENSKAB OG PRAKSIS |
sygehusene, hvorved flere skader bliver behandlet på et syge-
husdata. En nærmere analyse af årsagerne til de sociale for-
hus, selv om det ikke er på skadestuen. Dette kan medføre en
skelle forudsætter dog supplerende undersøgelser af skades-
overrapportering af skadestuekontakt.
mønsteret blandt de tilskadekomne, idet det kan tænkes, at de
Svarprocenten på 74 må anses for at være rimelig. Den var
socialt dårligt stillede kommer mere alvorligt til skade.
lavest for de 80+-årige kvinder (61%) og lå for de øvrige på
SummaryBjarne Laursen & Birthe Frimodt-Møller:Socio-economic differences in accident-related health care system useUgeskr Læger 2005;167:••Introduction: Injuries related to accidents account for the major part of the burden on hospital emergency departments (EDs). Recording
of ED patients makes it possible to monitor injury occurrence. It is therefore important to analyse the factors influencing the choice of health care service after sustaining an injury.
Materials and methods: In a health information survey, 7,215 individuals aged 16 years and above were asked whether they had sustained an injury due to non-work-related accidents during the last year. Those who had sustained an injury were asked about their associated health care service Results: Among those who had been injured, 53% had been treated in an ED or admitted to hospital; additionally, 18% had contacted a general practitioner. Furthermore, 6% reported having received other treatment, and the remaining 22% reported having received no treatment. There was a
strong social gradient, as especially unemployed people and lower-salaried employees contacted the ED more often. There were no socio-economic differences as regarded general practitioner contacts.
Discussion: These data should be taken into account when prioritising injury prevention based on hospital data.
67-78%. Geografisk var variationen større, fra 64% i Køben-
Korrespondance: Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed,
havn/Frederiksberg til 85% i Sønderjyllands Amt. Årsagen til
bortfaldet var altovervejende (85% af bortfald) manglende øn-
ske om at deltage. Da aldersvariationen og den geografiske
variation var begrænset, må respondenterne forventes at være
repræsentative for undersøgelsespopulationen. Desuden var
Litteratur
der ved vægtningen af data taget højde for forskelle mellem
1. Sundhedsstyrelsen. Skadestuernes virksomhed 2000. København: Sundheds-
2. Lauritsen JM, Skov O, Laursen B et al. Ulykkesregistrering i skadestuer. Uge-
3. Lauritsen JM. Tilskadekomst og behandlingskontakter. Odense: Odense Uni-
Konklusion
Socialt dårligt stillede benytter sygehusvæsenet i højere grad
4. Buesching DP, Jablonowski A, Vesta E et al. Inappropriate emergency depart-
ment visits. Ann Emerg Med 1985;14:672-6.
end andre, hvilket kan medføre en bias, som der bør tages
5. Davidsen M, Kjøller M. The Danish health and morbidity survey 2000 – design
højde for, når analyser af ulykkesforekomst er baseret på syge-
and analysis. Stat Transit 2002;5:927-42. ORIGINAL MEDDELELSE
1. reservelæge Mette Andersen Thorvaldsen &
præpuberteten/puberteten. Viden om forhudens normalfysiologi er
relevant, og oftest bør man nok vente med behandling/operation
Hillerød Sygehus, Afdeling A, Urologisk Sektion
Resultaterne af større engelske undersøgelser viser, at kun en
Indledning: Resultaterne af større engelske undersøgelser indike-
mindre del af børn, der bliver henvist for fimose har egentlig
rer, at kun en mindre del af børn, der bliver henvist for fimose har
forhudsforsnævring (13%) [1]. Gairdner påviste i 1949, at 10% af
en egentlig/patologisk forhudsforsnævring, langt de fleste har en
de uomskårne drenge i treårsalderen havde ikke fuld retraktil
Formål: Formålet med denne undersøgelse var at vurdere de nor-
forhud, hvorimod fuld tilbagetrækning af forhuden kunne ske
mal fysiologiske forhold ved retraktion af præputiet i barnealderen.
hos næsten alle ved pubertetens begyndelse [2]. Denne fysio-
Materiale og metoder: Ved undersøgelsen blev der sendt spørge-
logiske fimose er i senere undersøgelser fundet at være til
skema til i 4.000 unge mænd i Frederiksborg Amt.
stede hos mere end 90% af de nyfødte drenge [3-5]. Nasrallah Resultater: Hos spædbørn og i skolealderen kunne forhuden ikke et al fandt også, at 10% ved treårsalderen fortsat havde inkom-
retraheres hos henholdsvis 22% og 21% mod kun hos 7% ved pu-
plet retraktil præputium, mens dette kun var tilfældet hos 1%
berteten. Drengene angav første gang selv at kunne trække for-
ved 17-års-alderen [3, 4]. Diagnosen fimose er yderst sjælden i
huden tilbage i gennemsnitlig 10,4-års-alderen. 23% havde haft
førskolealderen [1]. Ingen drenge under fem år, der var hen-
problemer med forhuden, men hos de fleste svandt problemerne
vist for fimose til et engelsk universitetshospital, havde egent-
af sig selv i puberteten (gennemsnit 13,3 år). Samlet var 8% ble-
lig patologisk fimose, og operation var således formentlig
vet opereret på forhuden. Gennemsnitsalderen ved operation var
unødvendig. 47% af fimoseoperationerne udført på et lokalsy-
11,6 år, men 20% var ikke tilfredse med operationsresultatet.
gehus på drenge under 15 år blev derimod foretaget før fem-
Yderligere angav signifikant flere af de opererede at have proble-
mer med at opnå sædudløsning og orgasme p <0,0005. Diskussion: Med en svarprocent på 38 må resultaterne tages med
Den store spredning i operationsraten kan skyldes over-
forbehold. Dog synes undersøgelsen at vise, at fysiologisk fimose
diagnosticering af fimose på grund af ukendskab til præpu-
er en hyppigt forekommende tilstand, der ofte svinder af sig selv i
47 – 49 / RGB David Lynch Biografie / Biography Corcoran School of Art, Washington D.C. Boston Museum School, Boston, MassachusettsPennsylvania Academy of the Fine Arts, Philadelphia, PANicolas Sarkozy ernennt ihn zum Offizier der Ehrenlegion /N. Sarkozy appoints him to be officer of the Legion of Honorerhält Lynch den Kaiserring der Stadt Goslar für sein künstlerisches
KIRBY CHEMIST KIRBY CHEMIST KIRBY CHEMIST YOUR LOCAL PHARMACY YOUR LOCAL PHARMACY YOUR LOCAL PHARMACY There are five kinds of diabetes medicine are available in Two to four injections are necessary for type 1 diabetes. tablet form: Sulfonylureas, Biguanides, Glitinides, Thia-Insulin and/or tablet treatment can be more suitable for zolidinediones and Alpha Glucosidase inhi