Untitled document

25. APRIL 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
14. Mirzai H, TekinI, Alincak H. Perioperative use of corticosteroid and bupiva- 17. Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H et al. Preoperative dexamethasone improves caine combination in lumbar disc surgery: a randomised controlled trail. surgical outcome after laparoscopic cholecystectomy: a randomized double- blind placebo-controlled trail. Ann Surg 2003;258:651-60.
15. Glasser RS, Knego RS, Delashaw JB et at. The perioperative use of cortico- 18. Cherian MN, Mathews MP, Chandy MJ. Local wound infiltration with bupiva- steroids and bupivacaine in the management of lumbar disc disease. J Neu- caine in lumbar laminectomy. Surg Neurol 1997;47:120-2.
19. Rawal N, Hylander J, Nydahl PA et al. Survey of postoperative analgesia fol- 16. Karst M, Kegel T, Lukas A et al. Effect of celecoxib and dexamethasone on lowing ambulatory surgery. Acta Anaesthesiol Scand 1997;41:1017-22.
postoperative pain after lumbar disc surgery. Neurosurgery 2003;53:331-6.
Sociale forskelle i brug af sundhedsvæsenet i forbindelse med ulykker ORIGINAL MEDDELELSE
ved ulykker, idet de skadestueregistrerede ulykker repræsen- programkoordinator Birthe Frimodt-Møller terer 92% af omkostningerne ved ulykker [2]. I forhold til ulykkesforebyggelsen er der dog et potentielt problem: om en ulykke medfører skadestuekontakt kan afhænge af bl.a. ska-dens alvor, afstand til skadestue [3] og den tilskadekomnes socioøkonomiske forhold [4]. Brug af sygehusdata kan derfor Introduktion: Skader som følge af ulykker udgør hovedparten af
risikere at føre til forkerte prioriteringer i ulykkesforebyggel- belastningen på skadestuerne. Registreringen af skadestuekontak- sen. Følgelig er det vigtigt at analysere de faktorer, der påvir- ter benyttes til at belyse ulykkesforekomsten. Derfor er det vigtigt ker valget af behandlingssted i forbindelse med ulykker.
at analysere faktorer, der påvirker valget af behandlingssted i for- Den eneste måde at opnå det fulde billede af valget af be- handlingssted for skader efter ulykker på er en befolknings- Materiale og metoder: Som led i sundheds- og sygelighedsunder-
undersøgelse. Formålet med nærværende studie var at be- søgelsen 2000 ved Statens Institut for Folkesundhed blev 7.215 stemme kontaktfrekvensen til sundhedsvæsenet i forbindelse personer på 16 år og derover spurgt, om de havde været udsat for med ulykker, og at undersøge om ulykkestype, alder, køn og en ulykke uden for arbejdstiden i det seneste år og ved bekræf- sociodemografiske forhold har betydning for kontakten til tende svar, hvor de fik behandlet skaderne.
sundhedsvæsenet i forbindelse med ulykker.
Resultater: Af de 757, der havde været udsat for en ulykke, havde
53% haft kontakt med et sygehus. Ud over disse blev 18% be- handlet af en praktiserende læge eller lægevagt, og yderligere Materiale og metoder
6% havde fået anden behandling. 22% havde ingen behandling Statens Institut for Folkesundhed har i 1987, 1991, 1994 og fået. Der var en betydelig social gradient i kontaktmønsteret, idet 2000 gennemført sundheds- og sygelighedsundersøgelser i arbejdsløse og lavere funktionærer relativt oftere end de øvrige Danmark. Disse undersøgelser inkluderer forekomsten af benyttede sygehuset. Lægekontakt var lige hyppig i alle social- faktorer af betydning for helbredsstatus, sundhedsadfærd, livsstil og brug af sundhedsydelser. Den seneste undersøgelse Diskussion: Ulykker, der fører til skadestuekontakt, kan give et
blev gennemført i 2000, hvor stikprøven bestod af tilfældigt skævt billede af ulykkesforekomsten, som der må tages højde for, udvalgte danske statsborgere på 16 år og derover. Data var når sygehusdata benyttes i prioriteringen af forebyggelsen. indsamlet gennem tre runder i februar, maj og september. Spørgsmål om håndtering af ulykker var kun inkluderet i septemberrunden. Detaljerne vedrørende stikprøven er Ulykker er en af de hyppigste årsager til kontakt med sund- hedsvæsenet i Danmark, og på skadestuerne udgør ulykker Respondenterne blev i interviewet spurgt, om de inden for 59% af årsagerne til skadestuekontakt [1]. Dette gør det muligt de seneste 12 måneder uden for arbejdstiden havde være ud- at foretage en systematisk ulykkesovervågning baseret på sat for en ulykke, som medførte aktivitetsbegrænsning dagen skadestuedata, hvilket er vigtigt for at kunne prioritere ulyk- efter ulykken. I bekræftende fald blev de spurgt, om den sene- kesforebyggelsen. Selv om kun ca. halvdelen af skaderne be- ste ulykke var en hjemmeulykke, trafikulykke, sportsulykke handles i sygehusvæsenet [2], giver skadestueregistrering dog eller anden ulykke. Derpå blev de spurgt, om de i forbindelse et godt grundlag for at vurdere behandlingsomkostningerne med denne ulykke havde kontaktet skadestue, læge/lægevagt, PRIL 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
basismaterialet for analysen. Af disse 757 havde 126 senest Tabel 1. Resultater fra logistisk regression for sygehuskontakt versus ingen
sygehuskontakt i forbindelse med ikkearbejdsrelaterede ulykker, som funk-
været udsat for en trafikulykke og 631 for en hjemme/fritids- tion af alder, køn, ulykkestype og socioøkonomisk gruppe. Kun aldersgrup- ulykke, heraf 225 for en hjemmeulykke, 249 for en sports- ulykke og 157 for en anden eller uoplyst ulykkestype.
Sygehuskontakt
I alt 403 (53%) havde haft sygehuskontakt (skadestue og/el- 232/215
odds-ratio
ler indlagt, eventuelt i kombination med skadebehandling an- (95% konfidens-
detsteds) og er dermed blevet registreret i sundhedsvæsenet. interval)
Ud over disse havde 138 (18%) kontaktet en praktiserende læge eller lægevagt, men havde ikke haft nogen sygehuskon- Funktionær I + II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00Funktionær III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,22 (1,70-6,09) takt. Yderligere 49 (6%) fik behandling, men havde hverken Faglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,15 (0,57-2,33) haft kontakt med en læge eller et sygehus. Endelig fik 167 Ufaglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,06 (1,04-4,07)Selvstændige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,12 (0,54-2,31) (22%) ingen behandling. Tabel 2 viser hyppigheden af valg af
Ikke i arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,48 (1,45-4,24) de enkelte behandlingssteder for de enkelte ulykkestyper.
Kontaktmønsteret afhang af ulykkestype (χ2, p = 0,0022) 25-44 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,07 (0,70-1,62) (Tabel 3). Sygehuskontakt var hyppigst ved trafikulykker
45-64 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00 (61%) og sjældnest ved sportsulykker (44%). Henholdsvis 19%, KønMænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00 13% og 20% rapporterede alene om at have haft læge/vagtlæ- Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,24 (0,83-1,86) gekontakt ved hjemme-, trafik- og sportsulykker. Analyseret hver for sig havde både alder, køn og socioøkonomisk gruppe betydning for sygehuskontakten (Tabel 3). De, der hyppigst hjemmeulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00sportsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,16 (0,70-1,92) tog på sygehuset, var de ældre personer, kvinder, personer fra anden ulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,75 (0,44-1,28) funktionærgruppe III og arbejdsløse. Urbaniseringsgraden af Trafikulykkea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,35 (0,74-2,43) bopælskommunen, og om man var enlig, levede i parforhold, a) Odds-ratio for sygehuskontakt ved trafikulykke versus hjemme/fritids-ulykke er 1,11 (0,65-1,88).
med eller uden børn havde til gengæld ingen betydning. I den multivariate analyse, hvor kun aldersgruppen 25-64 år var inkluderet, var det kun den socioøkonomiske gruppe, var blevet indlagt eller havde fået anden behandling (flere der havde signifikant betydning for sygehuskontakt, igen med svar var mulige). Dette spørgsmål blev ikke stillet i forbindelse funktionærgruppe III, ufaglærte og arbejdsløse som dem med de hyppigste sygehuskontakter (Tabel 1).
Den originale stikprøve bestod af 9.711 personer. Af disse blev 7.215 interviewet, og 7.128 personer (73% af stikprøven) Diskussion
Undersøgelsens resultater viser, at 53% af ulykkerne uden for Besvarelserne blev opdelt efter køn og alder. I analyserne arbejdstiden blandt voksne medførte kontakt til sygehusvæ- for socioøkonomi blev kun personer på 25-64 år (inkl.) med- senet. Den faktor, der havde størst betydning for sygehuskon- taget for at undgå interaktion mellem alder og grupperne takt i forbindelse med en ulykke, var den sociale baggrund, »under uddannelse« og »pensionister«. idet underordnede funktionærer, ufaglærte arbejdere og per- SAS version 8.02 blev benyttet til den statistiske analyse. soner uden for arbejdsmarkedet oftest havde sygehuskontakt. Odds-ratioer og 95% konfidensintervaller for sygehuskontakt Derimod havde køn og alder kun mindre eller ingen betyd- versus ingen sygehuskontakt i den multivariate analyse (Tabel
ning. Det skal dog understreges, at skadestypen og dermed 1) blev bestemt med logistisk regression (PROC LOGISTIC)
alvorsgraden af skaden ikke indgår i undersøgelsen. Det kan for de forskellige ulykkestyper, aldersgrupper, køn, socioøko- derfor tænkes, at socialt dårligt stillede kommer mere alvorligt nomiske grupper og familietyper med justering for de øvrige til skade og derfor oftere henvender sig på skadestuen, end de faktorer. Da de mindre amter af hensyn til de amtsvise opgø- relser i andre dele af sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Trafikulykker medførte oftere sygehuskontakt end andre havde relativt større stikprøver end de øvrige amter, blev alle ulykkestyper og sportsulykker sjældnere. Interessant nok for- data tildelt en vægt, så disse amter blev repræsenteret i for- svandt denne forskel, når der blev justeret for socialgruppe i den multivariate analyse. Forskellen i kontaktmønsteret for de forskellige ulykkestyper ser derfor ud til primært at skyldes Resultater
sociale forskelle i forekomsten af disse ulykkestyper. Det er Ud af de 7.128 personer, der svarede på ulykkespørgsmålene, desuden interessant, at der ingen signifikant forskel var i syge- svarede 775, at de havde været udsat for en ulykke uden for huskontakten mellem personer fra hovedstaden, bykommu- arbejdstiden i det seneste år (11%). 757 (98%) af disse svarede ner og øvrige kommuner. Det er tidligere fundet, at lang af- på spørgsmålene om behandling af ulykkerne, og de udgør stand til skadestuen reducerer brugen af denne [3], men afstan- 25. APRIL 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
Tabel 2. Brug af behandlingssted for tilskadekomst ved de forskellige ulykkestyper. Bemærk at der kan være kombinationer af flere behandlingssteder. Skemaet
er hierarkisk, dvs. »læge« omfatter dem, der er lægebehandlet, men ikke har været på skadestue eller har været indlagt.
Skadestue
Læge, vagtlæge
Anden behandling
Ingen behandling
personer
Hjemme/fritidsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 631 hjemmeulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 sportsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 anden ulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Trafikulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Tabel 3. Kontakt med
Antal Skadestue
personer
eller indlagt, % (CI)
ikke skadestue, % (CI) lægekontakt, % (CI)
ikkearbejdsrelateredeulykker opdelt efter Funktionær I + II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Funktionær III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Faglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ufaglært arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elever/studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Selvstændige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ikke i arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Hjemme/fritidsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . 631 hjemmeulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 sportsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 anden ulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Trafikulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 757 16-24 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 25-44 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 45-64 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 65+ år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Mand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369 Kvinde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388 Hovedstad, forstæder . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Bykommune > 10.000 indbyggere . . . . . . 304 Øvrige kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Enlige uden børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 Enlige med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Par uden børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 Par med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 den til skadestue hænger ikke nødvendigvis sammen med Jens Lauritsen [2, 3] fandt i Odenseområdet, at 40% af dem, urbanisering, og andre kompenserende faktorer kan spille ind. der var udsat for ulykker, tog på sygehuset i 1983, mens det i De sociale forskelle i sygehuskontakt kan muligvis forklares 1992 var 36%. Disse tal omfatter alle ulykker uanset alvorsgrad, ved, at de socialt dårligt stillede mangler kendskab til andre også arbejdsulykker. I 1983 blev yderligere 38% behandlet af behandlingsmuligheder og derfor benytter skadestuen unø- en læge eller en speciallæge, og 19% fik anden eller ingen be- digt. I en amerikansk undersøgelse har man fundet, at andelen handling. Hvis man kun medtager skader, som medfører ak- af unødvendige skadestuebesøg er højere for arbejdsløse og tivitetsbegrænsning, blev sygehusenes andel 43% [3], hvilket personer på medicaid-støtte (socialt dårligt stillede) [4], hvilket ligger noget under de 53% i nærværende undersøgelse. Dette indikerer, at den sociale skævhed i brugen af skadestuerne mu- kan skyldes en lavere kontaktfrekvens på skadestuen i Odense ligvis kunne modvirkes med information om behandling af i forhold til i resten af landet, men undersøgelsesmaterialet skader målrettet til socialt svage grupper, men det indikerer har ikke statistisk styrke til at påvise en sådan forskel. En an- også, at adgangen til skadestuerne er vigtig for disse grupper. den forklaring kan ligge i udviklingen mod vagtlægecentre på PRIL 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
sygehusene, hvorved flere skader bliver behandlet på et syge- husdata. En nærmere analyse af årsagerne til de sociale for- hus, selv om det ikke er på skadestuen. Dette kan medføre en skelle forudsætter dog supplerende undersøgelser af skades- overrapportering af skadestuekontakt.
mønsteret blandt de tilskadekomne, idet det kan tænkes, at de Svarprocenten på 74 må anses for at være rimelig. Den var socialt dårligt stillede kommer mere alvorligt til skade.
lavest for de 80+-årige kvinder (61%) og lå for de øvrige på SummaryBjarne Laursen & Birthe Frimodt-Møller:Socio-economic differences in accident-related health care system useUgeskr Læger 2005;167:••Introduction: Injuries related to accidents account for the major part of the burden on hospital emergency departments (EDs). Recording
of ED patients makes it possible to monitor injury occurrence. It is therefore important to analyse the factors influencing the choice of health care service after sustaining an injury. Materials and methods: In a health information survey, 7,215 individuals aged 16 years and above were asked whether they had sustained an injury due to non-work-related accidents during the last year. Those who had sustained an injury were asked about their associated health care service
Results: Among those who had been injured, 53% had been treated in an ED or admitted to hospital; additionally, 18% had contacted a general practitioner. Furthermore, 6% reported having received other treatment, and the remaining 22% reported having received no treatment. There was a
strong social gradient, as especially unemployed people and lower-salaried employees contacted the ED more often. There were no socio-economic differences as regarded general practitioner contacts. Discussion: These data should be taken into account when prioritising injury prevention based on hospital data.
67-78%. Geografisk var variationen større, fra 64% i Køben- Korrespondance: Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, havn/Frederiksberg til 85% i Sønderjyllands Amt. Årsagen til bortfaldet var altovervejende (85% af bortfald) manglende øn- ske om at deltage. Da aldersvariationen og den geografiske variation var begrænset, må respondenterne forventes at være repræsentative for undersøgelsespopulationen. Desuden var Litteratur
der ved vægtningen af data taget højde for forskelle mellem 1. Sundhedsstyrelsen. Skadestuernes virksomhed 2000. København: Sundheds- 2. Lauritsen JM, Skov O, Laursen B et al. Ulykkesregistrering i skadestuer. Uge- 3. Lauritsen JM. Tilskadekomst og behandlingskontakter. Odense: Odense Uni- Konklusion
Socialt dårligt stillede benytter sygehusvæsenet i højere grad 4. Buesching DP, Jablonowski A, Vesta E et al. Inappropriate emergency depart- ment visits. Ann Emerg Med 1985;14:672-6.
end andre, hvilket kan medføre en bias, som der bør tages 5. Davidsen M, Kjøller M. The Danish health and morbidity survey 2000 – design højde for, når analyser af ulykkesforekomst er baseret på syge- and analysis. Stat Transit 2002;5:927-42.
ORIGINAL MEDDELELSE
1. reservelæge Mette Andersen Thorvaldsen & præpuberteten/puberteten. Viden om forhudens normalfysiologi er relevant, og oftest bør man nok vente med behandling/operation Hillerød Sygehus, Afdeling A, Urologisk Sektion Resultaterne af større engelske undersøgelser viser, at kun en Indledning: Resultaterne af større engelske undersøgelser indike-
mindre del af børn, der bliver henvist for fimose har egentlig rer, at kun en mindre del af børn, der bliver henvist for fimose har forhudsforsnævring (13%) [1]. Gairdner påviste i 1949, at 10% af en egentlig/patologisk forhudsforsnævring, langt de fleste har en de uomskårne drenge i treårsalderen havde ikke fuld retraktil Formål: Formålet med denne undersøgelse var at vurdere de nor-
forhud, hvorimod fuld tilbagetrækning af forhuden kunne ske mal fysiologiske forhold ved retraktion af præputiet i barnealderen.
hos næsten alle ved pubertetens begyndelse [2]. Denne fysio- Materiale og metoder: Ved undersøgelsen blev der sendt spørge-
logiske fimose er i senere undersøgelser fundet at være til skema til i 4.000 unge mænd i Frederiksborg Amt.
stede hos mere end 90% af de nyfødte drenge [3-5]. Nasrallah Resultater: Hos spædbørn og i skolealderen kunne forhuden ikke
et al fandt også, at 10% ved treårsalderen fortsat havde inkom- retraheres hos henholdsvis 22% og 21% mod kun hos 7% ved pu- plet retraktil præputium, mens dette kun var tilfældet hos 1% berteten. Drengene angav første gang selv at kunne trække for- ved 17-års-alderen [3, 4]. Diagnosen fimose er yderst sjælden i huden tilbage i gennemsnitlig 10,4-års-alderen. 23% havde haft førskolealderen [1]. Ingen drenge under fem år, der var hen- problemer med forhuden, men hos de fleste svandt problemerne vist for fimose til et engelsk universitetshospital, havde egent- af sig selv i puberteten (gennemsnit 13,3 år). Samlet var 8% ble- lig patologisk fimose, og operation var således formentlig vet opereret på forhuden. Gennemsnitsalderen ved operation var unødvendig. 47% af fimoseoperationerne udført på et lokalsy- 11,6 år, men 20% var ikke tilfredse med operationsresultatet. gehus på drenge under 15 år blev derimod foretaget før fem- Yderligere angav signifikant flere af de opererede at have proble- mer med at opnå sædudløsning og orgasme p <0,0005.
Diskussion: Med en svarprocent på 38 må resultaterne tages med
Den store spredning i operationsraten kan skyldes over- forbehold. Dog synes undersøgelsen at vise, at fysiologisk fimose diagnosticering af fimose på grund af ukendskab til præpu- er en hyppigt forekommende tilstand, der ofte svinder af sig selv i

Source: http://www.stillingsbanken.dk/LF/UFL/2005/17/pdf/VP43039.pdf